Kalenderen siger nu August, det betyder at vi officielt er gået ind i årets sidste sommermåned. Selvom vi selvfølgelig sagtens kan være heldige at have en lang sensommer, så synes jeg det allerede nu er på tide at få styr på efterårsgarderoben.
Personligt er efteråret min absolut yndlings årstid – i hvert fald når det kommer til tøj og tilbehør. Sæsonens mest cool items er nemlig næsten altid at finde i efterårskollektionerne. I de næste afsnit giver jeg dig mit bud på den ultimative eftersårsgarderobe.

Kjoler & nederdele

Dem der tror at kjoler og nederdele kun hører sommeren til, tager gruligt fejl. Det kan bruges året rundt, enten med strømpebukser under, med jeans under eller med bare ben – alt afhængig af temperaturen udenfor. Denne sæson er dyreprint atter et stort hit. Jeg har forelsket mig i den her lækre zebra stribede sag fra Ganni og den smukke leo slå-om kjole fra Karmamia CPH. Slå-om effekten der har hittet hele sommeren fortsætter ind i den kommende sæson, også på nederdele. Jeg vil elske at få fingre i det tidløse og elegante sorte wrap skirt fra Neo Noir eller det mere spraglede fra Lala Berlin.

Strik & sweatshirts

Det absolut bedste ved efteråret, i hvert fald hvis du spørger mig, er de mange lækre striks du kan finde. Striks der i øvrigt passer perfekt i kombination med ovenstående kjoler og nederdele. Heartmade/Julie har lavet den smukkeste vamsede højhalsede strik i en smuk pink farve, en sweater jeg simpelthen er nød til at eje. Desuden har tyske Lala Berlin traditionen tro sendt sæsonens mest cool sweatshirt på gaden, den fås både i grå og i sort. En oversize sweatshirt er den ideelle måde at dresse en ellers fint og pynt nederdel ned med, og skabe et cool afslappet look.

Jeans, jeans, jeans…

Dette kommer nok ikke som nogen overraskelse. Men alle moderne piger og kvinder bør have mindst ét par super velsiddende jeans i deres garderobe – aller helst par i flere forskellige farver såsom sort, grå, lyseblå, mørkblå og måske endda også et par hvide sommerjeans.
Den amerikanske designer og it-pige Anine Bing, har sendt to cool modeller på gaden denne sæson. Et par sorte slim fit jeans og et par løse og afslappede såkaldte boyfriend jeans i lyseblå. Begge par er helt bestemt på min ønskeliste.

Sko & Støvler

Et look er aldrig fuldendt uden det rette fodtøj. Når efteråret rammer er det tid til at gemme de åbne sandaler væk og hoppe i et par seje støvler eller lukkede sko.
Det rå brand Zadig & Voltaire har designet et par rå flade snørestøvler og nogle seje sneaks med deres ikoniske stjerner på.
Går du efter et lidt mere feminint look kan du lad dig inspirere af de smukke støvletter fra Pura Lopez.

Accessories & beauty

For at skabe et perfekt look, skal også dit tilbehør og dit udseende i form af hud og hår være i orden. Et ikonisk Missoni tørklæde kan redde enhver tøjkrise og skabe farve og opsigt, mens et sejt mobilcover fra Lala Berlin sætter prikken over i’et.
Endelig skal du passe godt på din hud og hår, det påvirkes nemlig når sæson skifter og varmegraderne falder. Jeg har i mange år sværget til all around cremen fra Egyptian Magaic, der efterlader min hud silkeblød. Og til håret vil jeg klart anbefale den også, bruge den som hårmask en eller to gange i ugen og mærk hurtig en forskel.
Rigtig god shoppe lyst !