Nu er nummerplader jo meget forskellige fra land til land, og i nogle lande kan de endda variere sig alt efter, om der er tale om en delstat eller lignende.

Der kan være godkendelsesmærker på, og nogle gange må man endda også pynte dem lidt, men hovedsageligt er nummerplader kendt for at have bogstaver og tal, hvor der helt sikkert vil være undtagelser.

Hvis vi holder os til de almindelige danske og ser bort fra monarkiets biler og diplomatnummerplader og militære køretøjer, så har de danske nummerplader i skrivende stund fra venstre mod højre: to bogstaver, to tal og så tre tal til slut.

Du kan selv tjek nummerplade online og skrive den her kombination ind for at se, om der ikke skulle dukke en dansk nummerplade op.

Dog skal man ikke bruge “æ,ø og å” i den sammenhæng, men ellers er der frit slag, og det giver et stort udvalg af nummerplademuligheder.

Bogstaverne i en nummerplade skal siges specielt

Man kan se på nogle nummerplader, om de er nye eller gamle, da nogle kombinationsmuligheder går igen i nye nummerplader, og så kan man jo også se det på standen af dem.

Men var du klar over, at selve bogstaverne faktisk ikke bør udtales, som man har lært at sige det i de små klasser i folkeskolen?

Man skal udtale dem med et internationalt system, som man på dansk betegner som det fonetiske alfabet, hvor hvert bogstav er knyttet til et ord (det er “æ,ø å” også, men det holder vi os lige fra her for ikke at øge forvirringen).

Hvis din nummerplades bogstaver således er “DT”, så skal det faktisk udtales som “delta, tango”.

Hvorfor så det, spørger du måske?

Det gør det lettere for blandt andet politiet at beskrive en nummerplade over radioen, hvor nogle bogstaver let kan komme til at lyde som hinanden i skyndingen.